En Piemontesisk specialitet - en delvis fermenteret Rosé af frizzante-typen.

Grasso Fratellis Rosé "Le Zolle" er lavet på kun delvist gæret most fra Nebbiolo og Malvasia. Nebbioloen er med til at give "Le Zolle" karakter mens Malvasiaen bidrager med sødme. Alkoholprocenten ligger på de beskedne 9%.

Farven er intens rubinrød og i glasset finder man en forfriskende, herlig og let syrlig perlende vin med boysenbæragtig smag. Vi tillader os at drage associationer til de pragtfulde mørke og tørre Lambruscoer fra Emiglia Romana.

"Le Zolle" passer perfekt til en varm dag på terrassen eller som velkomstdrink.

Vinen gør sig også fremragende til den dansk mad da den friske syre er det perfekte modspil til fed mad som medister og flæskesteg. Prøv den også til bidder af den klassiske Reggiano Parmigiano-ost eller sammen med spaghetti bolognese.

 

 

 

 
Azienda Agricola Grasso Fratelli / Rosato